Holdbooking2019-04-11T12:51:06+00:00

Holdbeskrivelse

Se beskrivelse ved at klikke på et link

Med udgangspunkt i vejrtrækningen arbejder vi os igennem en time i flow, hvor vi bevæger os naturligt fra stilling til stilling.
Der vil være både statiske stillinger og dynamiske sekvenser. Ved hjælp af åndedrættet udfordrer vi fokus, styrke, puls, smidighed, udholdenhed og balance.
Målet er at få en kropslig oplevelse og forsøge at sætte vores daglige tankemylder på stand-by, så vi opnår ro både i kroppen
og i hovedet. Der vil være grundig instruktion, så alle kan deltage – udgangspunktet er dig, der hvor du er.
Broadway Street Dance er en dance fitness koncept, der er baseret på Street og Hiphop bevægelser.
Broadway Street Dance kombinerer de fedeste bevægelser med super hot musik og styrkeelementer, der skal tone kroppen.
Konceptet er nemt af følge og du vil helt sikkert komme til at føle dig funky og sprudlende glad, samtidig med at du har en høj forbrænding.
Vi ses til en funky dance time.
Varighed: 60 min
Inspireret af Yin-Yoga.
En time med yoga rettet mod bindevævet og er en et perfekt supplement til de dynamiske yoga former (Yang). Der praktiseres blide stræk i længere tid, ca. 3-6 minutter.
Der er ingen begrænsninger for dig som deltager. Det vigtigste er, at du lytter til din krop.
Varighed: 60 min
Tabata er en 1 time med fokus på styrke og puls.
Her har du god mulighed for at øge din forbrænding – både under og efter træningen.
Tabata er en japansk træningsteknin, hvor der trænes kort, men hårdt.
Tabata er intervaltræning, hvor du giver den max gas i 20 sek. – efterfulgt at 10 sek. pause.
Dette gentages så flere gange efter hinanden.
Tabata er simple, men effektive styrke og konditionsøvelser.
Varighed: 30 min.
Boks Energy er som navnet lover en time fyldt med Energi og høj puls. Vi kombinerer den krævende træning fra boksning, med øvelser der styrker din koordineringsevne, stiller krav til din udholdenhed, øger din forbrænding og sætter et smil på dine læber.
Har du lyst til at få sved på panden, tonet din krop og sætte skub i fedtforbrændingen,så er det her en time for dig.
Træningen foregår til god musik og kan tilpasses den enkelte, så alle kan være med.
Der vil forekomme lette hop, og vi vil bruge vægte og andre redskaber i salen.
Kom frisk og glad og vær med fra starten.
Medbring drikkedunk og evt. håndklæde.
varighed: 60 min.
TabataPlus er en time med fokus på balance, styrke og puls. En time, hvor du har god mulighed for at øge din forbrænding – både under og efter træningen.

Tabata er en japansk træningsteknik, hvor der trænes kort, men hårdt. Tabata programmet består af 4 tabata intervaller. Hvert interval varer 4 min., hvor du giver den max gas i 20 sek. efterfulgt af 10 sek. pause. Tabata øvelserne er simple, men effektive styrke og konditionsøvelser.

Udover tabata programmet består timen af øvelser der fokuserer på ryg og mavetræning.

Du kan deltage uanset niveau og opbygge din kondi og styrke, som du bliver bedre. Timen er hård, men for alle der ønsker en bedre kondition og dermed forbrænding i dagligdagen.

Varighed: 60 min

Cirkel cross er en blanding af cirkel gym og cross training.
Der benyttes bl.a. øvelser fra cross trainingen.
Man laver øvelserne stationsvis i et bestemt tidsinterval, ligesom i cirkel gym.
Se evt. mere under beskrivelsen af cirkel gym.
Alle kan være med.
Varighed: 60 min
Cross dance er en dance/fitness time med moduler på kryds og tværs. Deraf navnet “Cross Dance”.
De 60 min er tilrettelagt meget nøje, og du vil blive præsenteret for konceptet de første 2-3 minutter af timen.
Sveden vil dryppe fra din pande, samtidigt med at du vil have en fantastisk følelse i kroppen, en følelse af glæde over, at du har valgt en time, hvor du får DET HELE!. Nemlig: Bodytoning, Intervaltræning, Dans samt masser af smil, energi og overskud direkte ind på kontoen.
Det som gør Cross Dance speciel er, at der i hvert “dance modul” er et element fra en standard/latin dans, f.eks. samba, cha cha cha, tango eller pasodouble. Samtidig gør den gode musik, at du ikke kan stå stille.
Koreografien er let, den er opbygget i forhold til vers og omkvæd i den enkelte sange, så du bliver meget hurtig fortrolig med koreografien.
Du vil opleve en fantastisk stemning til en Cross Dance time.
Varighed: 60 min
Power toning er et hold med power på. Vi træner hele kroppen via korte intensive intervaller.
Hermed øges din styrke, udholdenhed, kondition og smidighed på kort tid.
Vi starter med fælles opvarmning og har stor fokus på mobilitet af især skulder og hofteled.
Vi laver skiftevis styrketræning og pulstræning, så vi både får kredsløbet i gang og trænet alle muskelgrupper igennem.
Udover egen kropsvægt vil der blive benyttet forskellige redskaber undervejs i timen.
Efter timen slutter vi af med fælles udstrækning.
Øvelsernes sværhedsgrad kan justeres efter DIT niveau, så ALLE KAN VÆRE MED.
Varighed: 60 min
Vi arbejder primært med den lille redondo-bold (blå bold med diameter på 22 cm) samt håndvægte og egen kropsvægt.
Træningen forbedrer din balance og hjælper primært til at styrke musklerne omkring mave og ryg.
Holdet er for dig som ønsker større styrke, bedre balance og øget kropsbevidsthed. Træningen indeholder stabilitets- og koordinationsøvelser.
Træning af mave- og rygmuskler kan forebygge rygsmerter og dårlig kropsholdning samt give en stærkere bækkenbund.
En time for dig, som gerne vil udfordre dine mave- og rygmuskler, men vi træner også resten af kroppen.
Alle kan deltage.
Varighed: 60 min
Hit Fit Dance er ikke bare en almindelig forbrændingstime. Vi har taget udgangspunkt i musikken, og den stil, som var fremme på det givne tidspunkt.
Vi danser rock´n´roll til 50-ernes rytmer. Twist til 60-ernes Beatles. 70-ernes discotrin i bedste John Travolta stil. Pop og grandprix fra 80-erne, samt de mere moderne funk og showdance moves fra 00-erne og 10-erne. Alle de største hits er med, og det er svært ikke at skråle med på sangene, der brager ud af højtalerne.
Koreografierne er forholdsvis simple, så man kan følge med instruktøren. Timerne gør det muligt for hver enkelt at give den ekstra gas eller udføre flere detaljer ud fra deres egne fysiske eller tekniske evner. På denne måde bliver det både udfordrende og hårdt for alle, allerede ved den første undervisningsgang.
En Hit Fit Dance time er for alle aldre og alle niveauer, da der vil være musik og trin for enhver smag. Så glæd dig til at prøve en super svedig og lærerig time, hvor både pulsen og humøret ryger helt i top…
Konceptet er udviklet af Marianne Eihilt – kendt fra “Vild med dans”. Instruktørerne er uddannet af Marianne Eihilt i hendes dansestudio i Århus.
Varighed: 60 min
Der opbygges 15 – 20 forskellige stationer med øvelser, som træner hele kroppen igennem.
For ca. hver 5 stationer med styrketræning, vil der være 1 tabata puls.
Det kan f.eks. være løb på stedet, climing, englehop, skyggeboksning, burpees o.s.v.
Vi starter med fælles opvarmning, hvorefter hver enkelt deltager placeres ved hver sin station.
Der arbejdes ca. 1 min ved en station, hvorefter man cirkulerer videre til den næste.
Der afsluttes med fælles udstrækning, når alle har været samtlige stationen igennem.
Der anvendes bænk, håndvægte, måtte, tubes, flowin måtte, m.v.
Holdet minder meget om Cirkelgym, men stationerne med tabata gør, at man får pulsen helt op, og derved forbrændingen helt i top.
Holdet ligger på niveau med Cross Training i hårdhed.

Alle kan deltage.

Varighed: 60 min

Power toning er et hold med power på. Vi træner hele kroppen via korte intensive intervaller.
Hermed øges din styrke, udholdenhed, kondition og smidighed på kort tid.
Vi starter med fælles opvarmning og har stor fokus på mobilitet af især skulder og hofteled.
Vi laver skiftevis styrketræning og pulstræning, så vi både får kredsløbet i gang og trænet alle muskelgrupper igennem.
Udover egen kropsvægt vil der blive benyttet forskellige
Cross Training er hård træning på den gode måde. (Cross training går også under betegnelsen crossfit, Xfit og lignende)
Cross Training er for vægtløfteren, for sprinteren, og for den helt almindelige motionist.
Cross Training er med andre ord for alle, som vil have en bred, generel og ekstremt effektiv træning.
Cross Training er sjovt, intenst og hårdt på den gode måde! Vi stiler efter udholdenhed, hastighed, balance, smidighed, koordination, præcision og bevægelighed, og dette opnås ved at udføre varierede funktionelle bevægelser ved så høj intensitet som muligt.
Cross Training har således i en unik træningsform samlet det bedste fra en række andre sportsgrene, bl.a.:
Roning (kortere eller længere distancer)
Træning med kettlebells og lettere eller tungere vægte
Gymnastik og andre kropsvægts-øvelser
Olympisk vægtløftning mv.
Træningen er aldrig kedelig, og der benyttes redskaber som frie vægte, vægtstænger, kettlebells, ringe, medicinbolde etc.

Filosofien er, at fitness er et helhedsbegreb, som har afgørende betydning for, hvad du kan præstere i dagligdagen.
Cross training kommer hele vejen rundt med træning tilpasset det virkelige liv for alle – fra seniorer til eliteudøvere.

Dagens træningspas kaldes WOD (Workout Of the Day) og er unikt.

En cross training time kan være bygget op som følger:
a. Opvarming og smidighed
b. Teknikøvelser
c. WOD
d. udstrækning

Varighed: 60 minutter.

Cross Training (Crossfit) ændres fra den 9 december. Det er besluttet at tirsdagshold fra 18.30 – 19.30 ændres til et “Basic” hold. Det skal forstås på den måde, at hvis man har lyst til at prøve kræfter med Cross, så kan alle deltage uanset eget niveau mht. til eksempelvis styrke. alle øvelser vil blive gennemgået med vægt på teknik og udførelse. Timen vil som alle andre timer indeholde en WOD (workout of the Day) hvor man bliver udfordret på det niveau man ønsker. Man bestemmer selv !!! Crossfit kombinerer styrketræning, udholdenhed og smidighed. Øvede crosfittere er også velkomne – her er der mulighed for at finpudse sin teknik – og efterfølgende give den gas i traditionelle workouts.
Læs mere under ovenstående beskrivelse af cross training.
Varighed: 60 min
Vægt/-styrketræning i hold under ledelse af en certificeret BODYPUMP instruktør. Der anvendes vægtstang og vægtskiver i forskellige størrelser efter eget ønske.
Efter opvarmning, hvor teknik og løft demonstreres, arbejdes der målrettet og stationært i ca. 5 minutter med følgende muskelgrupper: bagdel, lår, bryst, ryg, triceps, biceps, skulder og mave.
Mange gentagelser og få vægte giver styrke og udholdenhed – ingen pumpede muskler – navnet til trods.
Pump henvender sig til alle, og der kræves ingen forudsætninger for at deltage.
Varighed: ca. 60 minutter.
Vores instruktører deltager i kvartalsuddannelser arrangeret af Les Mills Nordic, der har hovedsæde i Stockholm. 4 gange om året kommer der nyt program med ny musik. Ved samme lejlighed gennemgår man korrekt træning af forskellige øvelser, således at man hele tiden træner på den mest skånsomme måde.

Se video her:

http://www.youtube.com/watch?v=rsm0A1RTu6k

Yoga – en time med fokus, forbrænding og nærvær.
Yogaøvelser kødes sammen til sekvenser med glidende overgange.
Yoga opbygger styrke og balance, løsner spændte muskler og smidiggør leddene, uden at kroppen stresses eller overbelastes.
Der er ingen begrænsninger for dig som deltager.
Det vigtigste er, at du lyttter til din krop.
Yogastilen er Hatha yoga, hvor der er fokus på de fysiske stillinger og åndedrætsøvelser.

Varighed: 60 min.

Core er en ½ time til dig, der gerne vil have flad mave og stærk ryg.
Vi får fat i de inderste mavemuskler, der hæfter ved lænden, og det er netop disse muskler, vi skal bruge for bl.a. at opretholde en god holdning.
Hvis man lærer at spænde korrekt op i coren(inderste mavemuskel), så kan man faktisk også formindske sit taljemål med et par cm.
Der anvendes ingen redskaber ud over den lille blå redondobold 22 cm.
Alle kan deltage.

Varighed: 30 minutter

Der opbygges 15-20 forskellige stationer med øvelser, som træner hele kroppen igennem.
Vi starter med fælles opvarmning, hvorefter hver enkelt deltager placeres ved hver sin station.
Der arbejdes ca. 1 min ved en station, hvorefter man cirkulerer videre til den næste.
Der afsluttes med fælles udstrækning, når alle har været samtlige stationer igennem.
Der anvendes bænk, håndvægte, måtte, elastikker, tubes, flowin måtte, hulahopring m.v.

Varighed: 45 eller 60 min.

Indoor cycling er cykling i hold på special fremstillede cykler med et stort og tungt svinghjul uden friløb.
Effektiv motionsform for kondition, fedtforbrænding og muskeltræning af den nederste del af kroppen
– især baller og lår.
Cyklen er forsynet med bremse, hvilket giver mulighed for at simulere kørsel i bakker, modvind m.v. Ændring i trådkadence, bremsens hårdhed m.v. giver en varieret cykeltur, som virkelig får sveden frem på panden.
Disse hold benyttes også af cykelryttere – specielt i vinterhalvåret.Kør sammen med mange andre til god musik og få en effektiv træning ud af det samtidigt. Ved indoor cycling er det nødvendigt at anvende cykelsko med lookklamper. Hvis du ikke selv har cykelsko med lookklamper udlånes de gratis på stedet. Vi har 33 kvalitetscykler af mærket Body Bike.

Varighed: 60 min.

Se video her:

http://www.youtube.com/watch?v=amqzhy715pc&feature=related

Power Cycling er kort sagt, indoor cycling, hvor fokus er, at det skal være hård og effektiv vintertræning for cykelryttere.
I Power Cycling lægges der vægt på, en struktureret træning med henblik på, at stå endnu stærkere, når næste sæson starter.
Vintersæsonen vil være periodiseret træning med fokus på styrke/muskelopbygning, tærskelintervaller for at rykke syregrænsen, og til sidst hårde VO2 intervaller for at forbedre iltoptagelsen.
Vi kører det meste hver gang, men fokus skifter over sæsonen.
Holdet er for både erfarne og nye ryttere/spindere, men træningen er meget hård.
Hele sæsonen lægges der selvfølgelig stor vægt på, at musikkens rytme passer med programmets rytme.

Holdet er et øvet hold.
Varighed: 60 min

Et hold baseret på opstrammende øvelser for hele kroppen.
Stor fokus på mave-, balle- og lårøvelser.
Der benyttes elastikker, små håndvægte, den lille bold m.m.
Ingen time er ens. Alle kan deltage.

Varighed: 60 min