The Future Scale – puls/watt zoner2016-10-22T18:14:58+00:00

The Future Scale – puls/watt træningszoner.

I cykelsalen er der ophængt bannere med The Future Scale. Se skalaen nederst på denne side.
The Future Scale kan anvendes til 3 forskellige typer af indoor cycling hold:
1. Traditionelle hold, hvor man læser teksten under “FØLELSE”, og på den måde afgør, hvilken farvezone(intensitet) man aktuelt befinder sig i.
2. Puls træning med pulsbælte med ANT+, som f.eks. et Iqniter pulsbælte, hvor man under PULS kan aflæse, hvilken farvezone(intensitet) man aktuelt befinder sig i. Dette kræver, at man kender sin max puls, og enten har det indtastet i cyklens computer, eller også har købt et Iqniter pulsbælte, som er indtastet i Iqniter pulssystem på bærbar pc i cykelsalen.
3. Watt træning efter Body Bike Connects cykelcomputer, hvor man under WATT/FTP kan aflæse hvilken farvezone(intensitet) man aktuelt befinder sig i. Dette kræver, at man kender sit FTP tal og har dette indtastet i cyklens computer.
FTP står for Functinal Threshold Power. Functional Threshold Power er kort forklaret den energi, som du kan præstere og yde i en hel time, uden at du mister din ydeevne. Kort sagt, hvor mange watt du i gennemsnit kan træde set hen over 60 minutter.
Hvordan finder man sit FTP tal? Vores Body Bike Connect cykler har i sin computer indbygget en MAP watt test. Hvad er MAP (max aerobic power) udtryk for? Det er et watt-tal, som beskriver rytterens absolutte og maksimale kraftoverførsel ved aerobt arbejde, det vil sige arbejde i den aerobe pulszone.
Selve MAP testen foregår således, at du indtaster din alder og din vægt i konsollen på cyklen, og så sørger du for at varme godt op inden selve testen. Testen starter med det som er et relativt let arbejde med 70 watt (du skruer så på modstanden på cyklen indtil du kan se på konsollen at du træder med 70 watt) , herefter stiger belastningen med 35 watt hver 2. minut, og du justerer hele tiden modstanden på cyklen, så du rammer det antal watt som konsollen giver besked om.
Selve kadence holder du hele tiden på 70 omdrejninger pr. minut eller lige over, det kan godt være lidt svært at ramme 100%. Når belastningen er øget så mege,t at du ikke længere kan holde kadencen på de 70 omdrejninger, så er MAP testen færdig og konsollen vil vise dit MAP tal. Selve testen tager maks. 20 minutter, og langt de fleste er færdige på under 20 minutter.
MAP testen kan f.eks. se således ud: watt level 236 – relative VO2 max 37.

MAP test på Body Bike Connect watt cykel. Foto: Motionscykling.dk
For at få mit FTP tal, så skal jeg tage 73% af mit MAP tal, så derfor laver vi en beregning der ser således ud… 236 / 100 x 73 = 172,28. Det runder jeg så op til 173 som så er min Functional Threshold Power, og nu har jeg hele grundlaget for min videre watt træning.
Nogle eksperter har fundet ud af at FTP tallet er 73% af MAP tallet – d.v.s. at man bare ganger sit MAP tal med 0,73 og så har man sit FTP tal.
The Future Scale :